DUFTENDE HÅNDSPRIT

DUFTENDE HÅNDSPRIT

Uf! En del håndsprit lugter - og ikke ligefrem af roser. Det behøver de såmænd heller ikke. Men har vi ikke alle prøvet den som stinker af Rød Aalborg og tænkt: kunne de dufte lidt bedre? Og det kan den faktisk hurtigt komme til. Her bringer vi  et lille hacker-tip!

Du kan nemt og hurtigt blande nogle dråber æterisk olie i din håndsprit. Spritten opløser faktisk olien, så den fordeler sig jævnt rundt i håndspritten. Du kan bruge alle vores æteriske olier og sågar lave dit eget lille mix af 2 forskellige. Vi kan klart anbefale en duft som geranium eller neroli, da de har "slagkraft" og styrke til at give spritduften modstand. Vi anbefaler ca. 10 dråber per 100 ml. Ryst godt, efter du har tilsat olien.